Bodegas Calar Ábaco de Arte y Parte - 2018 - Rødvin - Den Sidste Flaske
Imponerende Ribera del Duero fra Aaltos tidligere vinmager!
Hold på hat og briller! José Carlos García Vega står bag denne vin, og det er en helt igennem sensationel vin vi har at gøre med her. Den er kompleks, dyb og elegant. Det er en vin, der har fået massiv ros med på sin vej, så det ville være en kæmpe fejl ikke, at klikke en eller flere flasker hjem.
Druerne kommer fra lavtydende og ældgamle - helt op til 120 år gamle - vinstokke. De høstes kun i hånden, og sorteres ekstremt grundigt, så det kun er de bedste druer, der bruges. Vinen har været på franske egetræsfade i 14 måneder, og flere måneder på flaske. Det er et begrænset antal flasker, der frigives, og det er ikke mange, der er nået udenfor Spaniens grænser.
I glasset er vinen en flot kirsebærrød med et lilla skær. Vinen er lavet på 100% Tempranillo, og domineres af modne, mørke bær og eksotiske krydderier i næsen. I munden er den frugtig og frisk med noter af tobak og vanilje, som man kender fra Ribera del Duero området. De er dog ikke nær så fremtrædende som frugten, der giver vinen et moderne twist med polerede tanniner. Du må ikke snyde dig selv for, at smage denne vin!
Jeg anbefaler dig, at drikke vinen ved en temperatur mellem 14-16ºC. Så får du det bedste ud af den.