214 resultater (0,38610 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Så gå dog fra ham! - Luna Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Så gå dog fra ham! - Luna Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Når man lever i et forhold med både fysisk og psykisk vold, så kan svaret udefra været ret simpelt: ”Så gå dog fra ham!” Ingen ville nogensinde kunne se logikken i at blive hængende i seks år og endda sætte børn i verden under sådanne forhold, når man ikke selv har været der. Så gå dog fra ham! fortæller om, hvorfor Luna Munk alligevel valgte at blive i seks år i et forhold med vold og psykisk terror, hvordan hun mistede sig selv undervejs, og hvordan hun flygtede fra de åbenlyse problemer og påtog sig hele ansvaret for familien. Og så er det også historien om, hvordan Luna evnede at finde lykke og tryghed i et utrygt miljø. Bogen er Lunas egen ærlige beretning om de mange svære tanker og følelser, hun havde gennem årene. Det er hendes håb, at bogen kan sætte kærlighedens ofte destruktive magt i perspektiv og forklare, hvorfor omverdenens ”Så gå dog fra ham!” ikke er et råd, der er så nemt at følge, som man skulle tro. Uddrag af bogen Jeg lå bare på der på gulvet i fosterstilling, jeg trak vejret intenst og følte, at mit liv var slut, jeg var helt sikker på, at mit hoved var smurt ind i blod, jeg var sikker på, at jeg var gul og blå over det hele, og at jeg nu aldrig kunne forklare mig ud af den her til omverdenen. Jeg rejste mig op og gik ud og kiggede mig selv i spejlet, der var ikke et eneste mærke at se udover de rødsprængte øjne. Jeg tog mig selv i at smile bredt, for jeg vidste, at der stadig var en chance, vi kunne stadig godt finde vejen sammen, det krævede blot, at han kom hjem til mig igen. Om forfatteren Luna Munk (f. 1993) er studerende og enlig mor til tre små børn. Hun er kendt fra tv-programmet De unge mødre , hvor hun med sit ofte anderledes syn på moderskab både forarger og skaber forundring.

DKK 136.00
1

Kapløbet om jættekvindens våben - Jakob Leth - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kapløbet om jættekvindens våben - Jakob Leth - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I tusind år har freden mellem jætternes, gudernes og menneskenes verdener været sikret af murene imellem dem. Murene er dog begyndt at smuldre, og genforeningen af de tre verdener er nu tættere på end nogensinde før. En altomfattende krig lurer, hvor solen vil slukkes, jorden vil brænde, og alle vil dø. Ragnarok, kort fortalt. Alt dette ved Jonas ikke noget om. Det eneste, han ved, er, at Freja, den nye pige i klassen, er den flotteste pige, han nogensinde har set. Freja er dog ikke den, hun giver sig ud for at være, og snart er Jonas og hans ven Omid viklet ind i et kapløb, som de knap nok forstår meningen med. Et kapløb, der skal forhindre genforeningen og redde verdenerne. Et kapløb, hvor de skal kæmpe mod fanatikere og monstre. Et kapløb om jættekvindens våben. Kapløbet om jættekvindens våben er første bind i serien Når runesten revner . Fortællingen er en ungdomsroman med masser af fantasy, humor og fuld fart på. Uddrag af bogen I den fjerne ende af højene var en tåge på vej. Det var dog ikke en almindelig tåge. Den var tyk, mange meter høj, og larmende lysglimt lyste tågen op som lyn i en tordensky. Som en lavine på vej ned ad et bjerg, buldrede den hen over højene. Brisen var blevet til stærke vindstød, der bed i Jonas' kinder og samtidig syntes at jage tåge- bankerne fremad. Jonas nåede knap nok at forstå, hvad der var på vej, før tågen var over ham, og alt blev mørkt. Om forfatteren Jakob Leth er vokset op i en forstad til Aarhus. Bøger og fortællinger har altid været en stor del af hans liv, men det var først på de sidste år af statskundskabsstudiet, at lysten til selv at skrive for alvor tog fat. Kapløbet om jættekvindens våben er hans debutroman.

DKK 154.00
1

På øhop i Østersøen - Nicolas Jolivot - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Drama og gevinst i Provence - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Drama og gevinst i Provence - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En kvinde hjælper sine forældre med at gennemføre vinsmagning for turister. En dansk rejsegruppe besøger vingården. En mand i gruppen bliver interesseret i kvinden. De mødes til en middag hos hendes venner. Der opstår kærlighed. Han får tilbud på køb af et gammelt hus. Han køber det. Hans gruppeferie udløber. En fransk ven finder en skjult kælder under huset. Det afslører en masse knogler. Politiet kommer ind i billedet. De skal afgøre, om det drejer sig om menneskeknogler eller dyreknogler. Den tidligere ejer var jæger og hjalp byen med kød til de fattige. Køberen af huset får tilfældigt en skov og en vinmark med i købet. Sønnen ferierer i huset. Han forelsker sig i datteren af kvinden på gården. Den unge kvinde viser ham Provence. På en sejltur er det ved at gå galt. Kærligheden blomstrer mellem de to unge mennesker. Ligeledes mellem kvinden på gården og den unge mands far. Uddrag af bogen De nåede dog ikke land, før himlen åbnede sig. Et voldsomt regnvejr satte ind. Det slog ned mod dem og båden. Snart var den næsten fyldt med vand. Peter havde båret en kasket op til dette øjeblik. Han begyndte straks at tømme vandet ud af båden ved hjælp af sin kasket. Det gik naturligvis langsomt. Det var jo begrænset, hvad den kunne rumme hver gang. De sad snart med benene dybt dykket i vand. De skiftedes til at skovle vand med hatten. De havde dog været i stand til at søge længere ind mod kysten. Det var dog en stejl bjergside, der ikke lod dem komme op på land. Peter fik fat i en gren, der stak ud over vandet. Om forfatteren Jørgen Løvgret har boet i Provence i 10 år. Han har derved fået et godt indblik i livet i de små landsbyer. Det er blevet til mange små pudsige episoder, som han har fanget og bygget sin roman op om. Kærligheden blomster mellem fastboende og tilrejsende. Man køber et hus med mystik.

DKK 202.00
1

Leif "den lykkeliges" ulykkelige kærlighed - Finn Buhl - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Leif "den lykkeliges" ulykkelige kærlighed - Finn Buhl - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Leif ”den lykkeliges” ulykkelige kærlighed bind 1 handler om tiden 1969-1986: Her møder to helt unge mennesker – Leif på 17 år og Isabella på 19 år – hinanden i 1969. De danner par, har begyndervanskeligheder, misforståelser, sågar utroskab og alligevel – trods alt det – sammenhold. Leif har en drøm om at blive kunstmaler, men drømmen er større end talentet. Dette indser Leif og søger ind som tjenestemand i postvæsenet. Isabella har en drøm om at blive beskæftigelseshjælper og komme til at arbejde i en terapi. Den drøm lykkes det hende at få til at gå i opfyldelse. Leif og Isabella prøver ”at blive voksne”, men snubler gennem årene konstant, fjumrer rundt, er tæt på et brud. Til sidst tager de sig sammen, men støder ind i et nyt problem: Vanskeligheder ved at få børn, som dog lykkes. Isabella er gravid i sjette måned, da bind 1 slutter i 1986. Uddrag af bogen Isabella rejste sig fra sin stol, og gik hen og satte sig på skødet af Leif. Hun rystede igen opgivende på hovedet og hviskede sødt: ”Dit store, store, store fjols – og jeg dumme, dumme, dumme, som ikke forstår dig! Hvad skal vi dog stille op med os to?” Ja, hvad skulle de dog stille op med sådan to som dem? De sad længe uden at sige noget. Isabella klyngede sig til Leif, og Leif holdt fast om hende, men så hviskede han pludselig forsigtigt: ”Vi skal da gifte os – skal vi!” Isabella sprang op: ”Hvad er det du siger?” Leif lagde sig på knæ foran Isabella: ”Vil du gifte dig med mig efter al det her?” Om forfatteren Finn Buhl er født i 1951 i Roskilde. Som 17-årig arbejdede han først i postvæsenet. Derpå lidt spredt. Blev atter ansat i postvæsenet, hvor han gjorde karriere op til personalevagtmester. Han blev i 2002 ansat som kirketjener ved Eliaskirken på Vesterbrotorv, hvorfra han blev pensioneret i 2012.

DKK 203.00
1

60 små tegn på, at man måske er blevet en moden kvinde på 60 - Anette Riis - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mr. Jobs lille håndbog om kærlighed og religion - Ulrik Mørck - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mr. Jobs lille håndbog om kærlighed og religion - Ulrik Mørck - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogen tager udgangspunkt i de gamle grækeres opfattelse af kærligheden. Alt lige fra eros, den erotiske kærlighed, til andre former for kærlighed såsom familiekærligheden, som jo er den følelse, der blandt andet strømmer mellem forældre og børn og er en meget kraftfuld kærlighed, samt den uselviske kærlighed, hvor empati er kodeordet, og som er meget relevant set i lyset af en coronapandemi. Bogen analyserer desuden de tre store monoteistiske religioner/trosretninger kristendom, jødedom og islam, dog med udgangspunkt i kristendommen. Hertil kommer det faktum, at religionen har stor betydning for kærligheden, hvorfor de to elementer ”trosretning” og ”kærlighed” er tæt forbundne. Her menes det faktum, at er man født f.eks. af ”kristne forældre” vs. ”muslimske” forældre eller ”jødiske” forældre, vil de fleste blive i den trosretning resten af livet og også finde kærligheden i dette regi. Bogen behandler derfor de vigtigste elementer i de fremherskende religioner og berører også den indflydelse, ”kærligheden” har på vores liv på jorden såvel det faktuelle som det sporadiske, herunder forfatterens opfattelse af, at al ”kærlighed” på jorden udspringer af religion. Uddrag af bogen Som Mr. Job skriver i sit første værk, Den 13. apostel, Job , er den kærlighed, der beskrives i Biblen meget stærk, nemlig den ”kristne kærlighed”, som blandt andet Paulus skriver om, og som Jesus forkynder. Derfor er den kristne trosretning i dag meget udbredt i den vestlige verden. Kærligheden er ”tålmodig, mild, den misunder ikke, og den praler ikke og bilder sig intet ind”, som Paulus skriver i Første Korintherbrev, 13. Kærligheden er derfor et stort tema med mange facetter, og som alle mennesker stifter bekendtskab med gennem livet. Hertil kommer næstekærligheden, som også er meget vigtig. Kærligheden mellem to mennesker er dog vigtig, det er Guds kærlighed, tænkte Mr. Job. Biblen er med andre ord en stor fortælling om et kærlighedsforhold, der eksisterer mellem Gud og mennesker. Desværre er kærligheden på Jorden ofte flygtig. Om forfatteren Ulrik Mørck (f. 1968) er oprindeligt uddannet cand.merc. fra CBS, men måtte dog tage en førtidspension som 40-årig pga. diagnosen bipolar affektiv sindslidelse. Han har tidligere udgivet bøgerne Den 13. apostel, Job og Mr. Job vender tilbage .

DKK 124.00
1

Brødres bånd - Emil Agertoft - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

DKK 154.00
1

Sølle menneske - John Lindblad Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sølle menneske - John Lindblad Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Baggrunden for denne bog er forfatterens undren over livet på kloden og ærgrelse over, at det klogeste dyr mod bedre vidende er klar til at ødelægge det. Vi har en perfekt tilpasset klode, hvor selve livet kun har ét formål: at skabe næste generation. Og vi spiser udelukkende for at være i stand til det. Der tilføres intet. Der forsvinder intet. Livet på kloden er ét eneste stort kredsløb. Alle æder hinanden. Græsset, oksen, løven, bakterierne. Liv andre steder? Vi kommer selv ude fra det uendelige, så naturligvis er vi ikke alene. Uddrag af bogen Både mennesket, dyr og planter har kun én mening med livet. Næste generation. Det lever vi for. Bagefter er vi overflødige, men pandelappen gør, at vi kan danne vores egen mening. Men hvordan er det dog opstået? Ganske langsomt ude i uendeligheden gennem mange milliarder år. Eller har en Gud skabt det hele? Hvorfor? Er det ikke bare en tilfældighed? Om forfatteren John Lindblad Christensen er født 1937 i små kår på Nørrebro i København, hvor han tilbragte de første 14 år af sit liv. Derefter blev han landbrugsmedhjælper, cykelbud, fabriksarbejder, chauffør og havde meget andet ufaglært arbejde. Først efter soldatertiden tog et andet liv fart. Han tog mellemskoleeksamen på aftenkursus og derefter lærereksamen. Sideløbende med lærergerningen gennem 30 år var han en ivrig debattør, dog mest på læserbrevs- og kronikniveau. Han har tidligere udgivet Gud er kun troen på Gud, Dumheder og Første gang – sidste gang.

DKK 124.00
1

Pas på pengene, Dagmar! - Dorte Franzéen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Pas på pengene, Dagmar! - Dorte Franzéen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En dag får Dagmar uventet besøg af sin nevø Charlie. Han gør alt for, at Dagmar ikke skal forlade sit hus eller snakke med andre end ham. Charlie fortæller sin tante, at han er kommet på besøg for at hjælpe hende, men det viser sig dog hurtigt, at han har helt andre skumle planer. Da Stritte og mormor får mistanke om, at der er noget helt galt hos Dagmar, og kontakter politiet, er der dog ingen, der tror på dem. Det bliver derfor også hurtigt klart for både mormor og Stritte, at det er op til dem selv at hjælpe Dagmar, før det er for sent. Uddrag af bogen Dagmar nåede lige at vinke til Stritte. Så stivnede hun pludselig midt i bevægelsen og så forskrækket til siden. Et øjeblik efter trådte en skygge frem. Den flyttede sig, rakte ud efter gardinet og næsten flåede det for vinduet. Derefter kunne Stritte ikke længere se, hvad der skete bag det tykke stof. Helt rystet styrtede hun op til hoveddøren og ringede på flere gange, men ingen åbnede. Derefter bankede hun hårdt på både for- og bagdøren, men der var stadig ingen reaktion inde fra huset. Hun løb hen til vinduet, hvor hun sidst havde set Dagmar, men gardinet var stadig trukket for. Da det gik op for Stritte, hvor stille der var i og omkring huset, løb det hende koldt ned ad ryggen – for stilheden var uhyggelig. Om forfatteren Dorte Franzéen (f. 1962) har med denne bog skrevet endnu en børnekrimi i serien om pigen Stritte og hendes mormor, som grundet deres nysgerrighed bliver rodet ind i det ene mysterie efter det andet. Hun har tidligere udgivet tre børnekrimier i samme serie med titlerne Det store møntrøveri, Spøgelset på Liljeskov og Den forsvundne maler . Hun har også udgivet bøgerne Balladefilter og Et kapløb mod tiden.

DKK 136.00
1

Kloge Åge - Herdis Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Aabenraa i gamle dage - Niels Christian Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Aabenraa i gamle dage - Niels Christian Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bliv af forfatteren guidet gennem historiske fortællinger fra Aabenraa i gamle dage fra omkring 1200-tallet og frem til i dag. Fornem den følelse, som den rejsende i 1800-tallet beskrev, da han på toppen af Arnsbjerg for første gang så Byen med dens huse og røde tage, med dens lille spidse kirketårn, med dens gamle slot, liggende fredfyldt ved fjorden …! Læs om byens udvikling fra dengang, den blev kaldt Opnørå – Openroe – Apenrade frem til i dag, hvor byen hedder Aabenraa. Der fortælles om mølledrift, teglbrænding og ikke mindst om byens stolte søfartstraditioner. Læseren guides gennem historien fra byens ”søndre port” og frem til ”nørre port” med afstikkere ad Slotsgade, som er en af de ældste og mest spændende gader i Aabenraa by og på kong Christoffers foranledning blev etableret ca. 1252, og videre ud til Brundlund Slot. Der er også fortællinger om nogle af byens gamle udflugts- og traktørsteder, Cecillielyst, Sommerlyst, Eliselund osv. Også den mere grumme del af byens historie omtales – nemlig bl.a. bøddelens arbejde og pligter. Bogen er sat sammen af forfatterens fortællinger under de guidede ture gennem byen i sommermånederne samt fra de hyppige foredrag, der er afholdt gennem årene – god fornøjelse! Uddrag af bogen År 1335 fik Aabenraa sin stadsret. Dvs. retten til at kalde byen for købstad. Men som boplads er byen dog af langt ældre dato, idet man antager, den omkring år 800 er opstået som fiskerleje for enden af den brede og dybe fjord. Da bopladsen i den tidlige middelalder bredte sig til den nuværende ”Mølleå”, kaldte byen sig dengang for ”Opnør-å”, som med tiden blev til Openroe. Aabenraa har tilbage i 1500-tallet omfattet cirka 108 husstande, og hvis man antager, at hver husstand med tyende (tjenestefolk) gennemsnitligt har været på 6-7 personer, har det samlede indbyggertal dengang været omkring 600. Jeg vil nu tage dig med, kære læser, på en ”guidet tur” gennem byens historie fra syd til nord, omhandlende hvad jeg personligt synes har været spændende at fremhæve og fortælle om. Det har ikke været muligt at få samtlige gode historier med i min fortælling, men jeg håber dog, at jeg skaber et godt billede af Aabenraas historie fra de ”gode gamle dage”. Jeg vil undervejs i min fortælling benytte nogle få sønderjyske udtryk! Men håber dog, at ikke-sønderjyder alligevel forstår sammenhængen. Turen starter i byens sydende! Om forfatteren Niels Christian Nielsen elsker lokalhistorie. Og det har han gjort, næsten så længe han kan huske tilbage. Han oprettede i januar 2014 Facebook-gruppen ”Aabenraa i gamle dage”, som fra dag ét var en stor succes. Er derudover en flittig benyttet foredragsholder samt afholder også guidede byture, hvor der fortælles om Aabenraa i gamle dage. Niels Chr. Nielsen har gennem årene skrevet mange indlæg i lokale aviser, og det er bl.a. disse indlæg med billeder, der er blevet til udgivelse i bogform.

DKK 136.00
1

Aioli og utroskab i Provence - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Aioli og utroskab i Provence - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I den første novelle skal en lille by i Provence afholde en aiolimiddag (det svarer til en dansk julefrokost). Komiteen er samlet og planlægger. Den består af fem ledende i byen, blandt andet postvæsenets kvindelige repræsentant, restauratøren, urmageren og pastasælgersken. De fleste af byens borgere er til stede ved festen med borgmesteren i spidsen. Der spilles op til dans. Borgmesteren byder en ung dame op. Byens fotograf optager det hele. Han får nogle afslørende fotos af borgmesteren. Modkandidaten til borgmesterposten kan bruge disse. Den anden novelle beskriver en landposts cykeltur rundt i byen og oplandet, og hvad han oplever. Det er sære og mystiske ting. Blandt andet bliver han indblandet i et muligt besøg fra en anden planet. Det officielle på byens rådhus med borgmesteren i spidsen har svært ved at tro på det, de får anmeldt. Det ender dog med, at man til sidst må tro på de vanvittige påstande. Uddrag af bogen Fotografen Marchal var dukket op. Han var klar med sit kamera. Samtidig gjorde borgmesteren sig parat til at svinge den unge kvinde fra bageriet. Det blev til mange kameraskud. Pludselig tog borgmesteren dog godt fast i den unge kvinde. Det virkede, som om han ville klæde hende af helt offentligt. Fotografen lod sit kamera optage det hele. Nu var det jo pludselig ham, der måtte op og give en forklaring, tænkte posten. Han stod jo overfor beviset. Philip Gaston havde jo hele tiden haft ret. Et fremmed fartøj havde måske virkelig stået i haven og senere forladt den med det voldsomme lys. ”Det er jo et tydeligt bevis!” fremstammede posten med rystende stemme. Han stirrede stadig på den store afsvedne plet. Om forfatteren Jørgen Løvgret har boet i Provence i 10 år. Han har fået et godt kendskab til livet i de små byer. Han er derfor i stand til at gengive det morsomme og spændende i dagliglivet i det sydfranske landskab. Han har kogt det hele sammen til to noveller, som ligeledes rummer kærlighed, utroskab og mystik.

DKK 154.00
1

Mord på Edens Have - Torben Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mord på Edens Have - Torben Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Anne og hendes venner skaber et lille, lykkeligt paradis for dem selv og deres børn på en vej, som hedder Edens Have. Alt går fint, men så sker der sære ting. Flere af beboerne forsvinder eller dør, og det skaber frygt og mistanke om systematiske drab. Nogle af mordene sker på en bestemt dato, med tre måneders mellemrum, og det tvinger Anne til at søge beskyttelse. Til sidst må hun skifte identitet og rejse bort lige før sin forventede dødsdag. Enkelte af de indblandede forsøger sig som amatørdetektiver uden de store resultater, men langsomt afdækkes baggrunden for de mystiske hændelser, og det viser sig, at årsagen til ulykkerne dels er at finde i fortiden og dels i miljøer uden for de otte venners rækkevidde. Men har de ikke også selv en del af skylden? Det lykkes at få alt opklaret, men den lykkelige tilværelse på Edens Have er endegyldigt forbi. Uddrag af bogen Vi var fire vennepar, som boede på en lille, lukket vej, som hedder Edens Have. Vi havde boet her stille og fredeligt, sådan da, i knap seks år, da Maj forsvandt og antageligt var omkommet ved en badeulykke. Tre måneder senere blev Helen dræbt ved noget, der sandsynligvis var en bilulykke, og tre måneder senere igen fandt jeg Tine bevidstløs i et hus fyldt af gas. Hun havde muligvis taget for mange sovetabletter og var blevet kvalt af gas fra en åben gashane. Det underlige var, at der var nøjagtigt tre måneder mellem dødsfaldene, men politiet, som undersøgte alle tre sager meget omhyggeligt, kunne ikke finde noget mistænkeligt. Jeg var dog overbevist om, at der var tale om en slags seriemord … Om forfatteren Hanne og Torben Munk har begge en stor produktion af faglitteratur bag sig. Det er dog også blevet til lidt skønlitteratur indimellem. Da de fik bedre tid, besluttede de at skrive noget mere sammen, og det er foreløbigt blevet til tre romaner. De bor i idylliske omgivelser på Lolland.

DKK 197.00
1

Tit går det godt - Torben Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Tit går det godt - Torben Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jens har trukket sig tilbage til en fredelig tilværelse i de svenske skove, er blevet gift og har fået en søn. Alt er idyl, men han savner alligevel sit gamle arbejdsliv i begivenhedernes midtpunkt. Der bliver dog pludselig bud efter ham igen fra hans gamle arbejdsplads. Det formodes nemlig, at den hemmelige embedsmandsorganisation ’Kredsen’ er blomstret op igen med en ny dagsorden om at ændre verdensbilledet. Jens er glad for tilbuddet, men ikke helt sikker på, at han vil være med, da det jo kan blive lidt farligt. Men på den anden side, det går tit godt, ikke? Igen bliver Jens indblandet i voldsomme begivenheder, og igen lykkes det ham at klare sig igennem, sådan da … Det går jo tit godt! Uddrag af bogen Da Heidi forfærdet så på ham, sagde han: ”Enten får du mig med på helikopteren, eller også bliver du og din følgesvend skudt. Hvis piloten ikke vil tage mig med, så bliver han og hans helikopter sprængt i luften. Og så rystede han sin pistol truende imod os og løftede armen med håndgranaten, som om han ville kaste den. Vi havde tydeligvis ikke noget valg. Vi gik udenfor i mørket, og Flavia hægtede herefter Heidis tov fast, først i Heidi, derefter i sig selv og til sidst i mig, således at der var en tyve-tredive meter reb mellem os. Så gik han indenfor, så langt tovet nu rakte, for at slukke og lukke. Det tog ikke lang tid, men Heidi nåede dog at hviske til mig: ”Når jeg råber ’lad gå’, så skal du omgående frigøre din karabingage fra tovet. Hvis du ikke gør det, så er det slut med dig.” Om forfatterne Hanne Munk er cand.mag., og Torben Munk er civilingeniør. Begge har rejst meget, har arbejdet over hele verden og har i den forbindelse skrevet en hel del. Efter pensionering besluttede de at skrive noget sammen, og det er foreløbigt blevet til fem romaner. De bor i idylliske omgivelser på Lolland.

DKK 177.00
1

Begrebet angest - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Begrebet angest - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Set i en historisk kontekst har mennesket flere muligheder end nogensinde før, og det skyldes nye opfindelser og opdagelser, men også at man har en større frihed end tidligere, hvor man gik i sin fars eller mors fodspor. Umiddelbart skulle man mene, at det er positivt, at der findes så mange muligheder i dag, så man som ung næsten kan uddanne sig og blive til lige det, som man måtte ønske sig, men faktisk kan den store mulighedsudbydelse også gå hen og blive problematisk, eller i Kierkegaards terminologi kan det simpelthen føre til angst. De mange muligheder kan forekomme uoverskuelige for det enkelte menneske, hvorfor man får svært ved at bestemme sig og måske lader mulighederne går forbi en, og det er, hvad Kierkegaard betegner som angst. Det er dog ikke en god idé at undgå angst, men i stedet må man forsøge at komme frem til at ængstes retteligen. Uddrag af bogen Kierkegaard får på en helt ny og epokegørende måde sat angsten på den psykologiske dagsorden, og det er længe før psykoanalysen så dagens lys, idet han får beskrevet den helt afgørende og ikke mindst smertefulde karakteristik af angsten og får forklaret, at et sådan usynligt og ikke konstaterbart onde faktisk kan lamme os ganske betydeligt. Frygten er tydelig ved, at den har et objektivt eller konkret forhold, som, om ikke enhver, så dog flere kan se eller ane og sagtens forstå reaktionen på, mens altså angsten er totalt genstandsløs, og så kan man nok så meget forklare eller klynke over, at man er ramt heraf, men det er svært for udenforstående at forstå, hvordan det kan gøre så ondt at være angst for intet. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og underviser i filosofi på skoler og holder foredrag og læsekredse i Sejs såvel som på Stevns.

DKK 130.00
1

Sandhedens begyndelse - Christina Ramskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sandhedens begyndelse - Christina Ramskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sandheden er ude, flere mennesker har set magiske væsner, og denne gang kan hverken det magiske råd eller Dicverum fjerne det. Den magiske verden må nu tage et valg, lukke sig og gemme sig for mennesker eller komme frem i lyset. Men efter krigen i dragernes verden og en ny krig lige om hjørnet er det ikke nemt at tage et valg, som vil forandre livet for alle magiske væsner for evigt. Marias liv er vendt på hovedet igen. Især nu, hvor hun ikke kun skal fortælle sin familie og venner sandheden om, at hun er med barn, men også når flere og flere sandheder kommer frem, som Maria skal vælge, om hun skal handle på eller ej. Og hvilke konsekvenser kan det have for hendes barn, hvis hun ikke gør det? Et barn, som allerede har en fortid, før dets liv overhovedet er begyndt. Uddrag af bogen ”Måske hvis jeg havde opsøgt ham for at hjælpe i stedet for dig dengang, så havde verden set meget bedre ud for os alle. Men måske ikke, det er nemmere bare at acceptere, at selvom vi er skabt af det samme og bruger ord som søster og bror over for hinanden, så er det kun ord. Vi forstår ikke, hvad meningen er med dem, og derfor opfører vi os ikke som en familie. Men så igen, der er vel ikke et rigtigt billede af, hvad en familie er, den er vel, som man selv ser den. Dog vil jeg ikke ønske, andre havde en som min,” sagde Hekala roligt, imens de gik tilbage til rummet, hvor de andre ventede. Om forfatteren Christina Ramskov (f. 1989) bor på Amager. Til dagligt arbejde hun i Lidl, dog håber hun en dag at kunne leve af at være forfatter, samt at hendes bøger bliver oversat til andre sprog. Sandhedens begyndelse er hendes syvende bog i samme serie.

DKK 208.00
1

Død ø - Torben Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Død ø - Torben Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lotte har mistet kæreste, bolig, arbejde og sin mor, men får så heldigvis et tilbud om at blive sekretær for sin onkel, som bor på Storeø. Øen er næsten helt affolket, så Lotte skal bo der helt alene med sin onkel og hans medhjælper. Nogle beboere, som ikke flyttede frivilligt, er tidligere afgået ved døden på mystisk vis, og senere må Lottes onkel også lide samme skæbne. Affolkningen af øen skyldes tilsyneladende en organisation, som vil omdanne øen til et ferieparadis for velhavere. Øen har tidligere været midtpunkt for lidt spiritussmugleri, men i takt med fraflytningen er smugleriet blevet velorganiseret og omfatter nu også narkotika. Politiet i den nærliggende by ser på sagen, men Lotte blander sig lidt for meget, er flere gange døden nær og anklages på et tidspunkt for mordet på sin egen onkel. Med Lottes hjælp opklares alt dog til sidst, men øen er nu helt død. Uddrag af bogen Nu måtte de dumme betjente godt snart gøre noget, og det gjorde de så også. De hamrede på døren og råbte: ”Luk op, det er politiet!” Det kom tilsyneladende helt bag på Asmund. Et øjeblik så han helt forvirret ud, og det benyttede jeg mig af. Jeg hev min venstre hånd fri, fyrede min peberspray af lige i hovedet på ham og sprang til højre og smed mig ned på gulvet. Asmund gav et forfærdeligt hyl fra sig, førte venstre hånd op til øjnene og fyrede to-tre skud af fuldstændigt i blinde og muligvis ved en fejltagelse. I det samme brød politiet gennem døren, og et par af dem løb ind og råbte: ”Smid pistolen!” Og så var det overstået. Om forfatteren Hanne og Torben Munk har begge en stor produktion af faglitteratur bag sig. Det er dog også blevet til lidt skønlitteratur ind imellem. Da de fik bedre tid, besluttede de at skrive noget mere sammen, og det er foreløbigt blevet til tre romaner. De bor i idylliske omgivelser på Lolland.

DKK 197.00
1

Klokkerne - Esbern Juhl - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Vil du låne min bamse, mor? - Manja Fie Molbæk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Vil du låne min bamse, mor? - Manja Fie Molbæk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fra det ene øjeblik til det andet ændrer verden sig, da 32-årige Manja bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Hvordan rejser man sig igen – både som individ, pårørende og familie? Vi blotter os fuldstændig – du får hele historien. Også de sider, vi ikke selv er stolte af. Vi fortæller om de fejl, vi begik. Fejl, der næsten kostede os vores ægteskab. Vi fortæller om de sejre, vi trods alt oplevede hver dag. Dem, der gav os håb og blev vores motivation og drivkraft. Det er en historie om, hvordan det føles at ”dumpe i spaghetti med kødsovs”, om kampen for retten til at arbejde igen og om at kræve sit liv tilbage. Også som pårørende. Et liv med håb og helt almindelige drømme. Et liv, hvor der bliver sat definitivt punktum for dødens ret til at kaste skygger på resten af livet. Uddrag af bogen Ungerne krammer farvel én efter én, og Kalle stikker sin søde lille barnearm op til mig med bamsen. ”Du må låne min bamse, mor!” Jeg er så rørt og prøver kun halvhjertet at få ham til at tage bamsen med hjem selv. Jeg vil af hele mit hjerte gerne sove med den bamse, og da Kalle har forklaret mig, at han jo alligevel sover inde ved far, så han har nogen at kramme, så tager jeg bamsen til mig. Den bamse følger mig resten af tiden på hospitalet. Den bliver min livline om natten, og den giver mig duft fra og forbindelse til hjem. En tanke stikker dog i mit hjerte. For første gang føler jeg, at jeg ikke kan overskue mine egne børn. Jeg forbereder mig på endnu en lang nat på hospitalet. Jeg føler mig så lille og langt fra voksen. I hvert fald ikke voksen nok til det her. Om forfatteren Ungdomskæresterne Manja Fie Molbæk (f. 1976) og Kim Nørgaard (f. 1977) blev gift i 2001 og har tre børn sammen. Manja er uddannet pædagog, og Kim er tømrer. Begge har dog brugt deres uddannelser som springbræt til nye eventyr. Et livslangt eventyr, som i dag har udviklet sig til parrets fælles projekt, Legehjul.

DKK 184.00
1

Det onde netværk - Erik Hauervig - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det onde netværk - Erik Hauervig - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

BJØRN AGGER ER KRIMINALASSISTENT PÅ STATION CITY PÅ VESTERBRO – OMGIVET AF JUNKIER, LUDERE OG SVINDLERE. LEON ER SMÅKRIMINEL, THOR ER ROCKERPRÆSIDENT, OLE ER ADVOKAT, RADA ER BORDELMUTTER, OG AMPORN ER PROSTITUERET. Fem vidt forskellige mennesker, der kun har det til fælles, at de til daglig færdes i et miljø, hvor vold er hverdag, penge betyder alt, og kvinder er en handelsvare. Og hvor politiet ofte ser magtesløse til, mens politikerne belejligt kigger den anden vej. Alt det ændrer sig dog, da tre tyrkere røver og voldtager en ansat på en lokal massageklinik og sætter en kædereaktion i gang. Ejeren af klinikken vil have hævn, rockerne lugter blod, og tyrkerne gør klar til bandekrig. Bjørn Agger, som netop er i gang med en større kontrol af bordellerne på Vesterbro, aner pludselig en mulighed for at grave dybere i miljøet end nogensinde før. Men inden han når så langt, er fire mennesker døde. Det onde netværk er første bind i serien om kriminalassistent Bjørn Agger fra Station City på Vesterbro i København. Uddrag af bogen I vognen havde han et mindre lager af salgsbreve med kokain. Der havde været en pæn omsætning i løbet af aftenen. Inde i vognen havde han også en af de såkaldte udrykningstasker. Det var en sportstaske fyldt med boldtræ og knojern samt andre ulovlige ting, som kunne bruges ved sammenstød med aktive ballademagere. Tasken blev altid opbevaret tæt på døren, så den hurtigt kunne komme frem. På den anden side måtte den af hensyn til en politikontrol dog heller ikke stå helt frit fremme. Omkring klokken to ankom Leon Beyerholm til diskoteket. Han var i selskab med seks yngre thailandske kvinder. Alle var iklædt kjoler, som ikke overlod meget til fantasien. ”Når I finder en tyr, som vil have jer med et eller andet sted hen, skal han hen til mig. Så tager jeg ham ved hornene og bestemmer prisen for, hvad han skal betale for jer. Okay?” Om forfatteren Erik Hauervig (f. 1949) er tidligere kriminalassistent og har med sine realistiske krimier om narko, vold og kvindehandel på og omkring Vesterbro i København slået sit navn fast som en af Danmarks mest troværdige politikrimiforfattere.

DKK 197.00
1

Fra handyman til handikappet – og retur - Bjarne Broberg - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sektor Fire - Johnny Svejgaard Rasmussen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Nissebørnene i Ledvogterhuset på troldejagt - Bent Bjerring - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dracula i det vilde vesten - Gianluca Piredda - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk