PP203 Stol af Hans J. Wegner (Standardstof, Eg, Sæbebehandlet) - Jacobsen Plus
I slutningen af 1960'erne tegnede Wegner to prototyper, som blev videreudviklet i samarbejde med PP Møbler. Wegner tilbød værkstedet, at de kunne fremstille prototyperne, hvis de var interesserede, men snedkermester Ejnar Pedersen valgte kun at producere den ene og i 1969 blev pp203 således lanceret. Med pp203 begyndte PP Møbler at producere Wegners modeller og var ikke længere blot underleverandør, som man havde været i mange år. I de første år blev stolen dog solgt gennem Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S, da PP Møbler endnu ikke havde deres egen salgsorganisation. Mål: Højde: 70 cm Bredde: 58 cm Dybde: 49 cm Sædehøjde: 43 cm Armhøjde: 64 cm