Gaja Darmagi Langhe - 2015 - Rødvin - Den Sidste Flaske
Årgang 2015 af Gaja Darmagi Langhe! Piemontes fader med en superb Cabernet Sauvignon
Angelo Gaja betragtes som faderen af Piemonte. Med moderniseringen af vingårdene, kombineret med en dedikation af de traditionelle værdier i at producere vin, har han gang på gang vist sig at være formidabel til dét han gør. Han blev notorisk kendt for at blande en smule Barbera i sine Barbaresco, hvilket gør at han pr. appellationen ikke må kalde det en Barbaresco. Han har dog altid insisteret på, at det er praksis for at udligne syren i vinen. Og under alle omstændigheder vil han hellere stå inde for sit navn, Gaja, og derfor fortsætter han altså denne praksis.
Navnet på vinen, Darmagi, har en sjov historie. Barbaresco er kendt for sine Nebbiolo druer, så da Angelos far, Giovanni Gaja, så, at Angelo havde plantet Cabernet Sauvignon i de ellers eksklusive marker, udbrød han Darmagi, hvilket oversat betyder Hvilken skam. Gaja navngav efterfølgende vinen dette, da den er lavet på 100% Cabernet Sauvignon.
Vinen kommer som sagt egentlig fra Barbaresco, men idet det ikke er en Nebbiolo, må dette altså ikke stå på vinen, hvorfor der i stedet står Langhe, som typisk er det omkringliggende, bakkede område i og omkring Piemonte regionen.
Trods sin fars udbrud er vinen altså alt andet end en skuffelse; farven er intens og kraftig mørklilla, næsten sort. Aromaen byder på mørke bær som solbær samt tobak, eg og cedertræ. Smagen er kompleks med masser af smag; kabinet, cedertræ, lakrids, peber, sort kaffe og tobak er alle indtryk man gør sig. Den er velstruktureret med raffinerede tanniner og en mild syre, som komplimenter hinanden upåklageligt.
Vinen bør nok gemmes i små 5-10 år, da den i givet fald virkelig vil udvikle sig til det bedre. Lige nu er der masser af potentiale, men den er lige ung nok.
Angelo Gaja tog mange nye forbehold for at sætte Piemonte på landkortet og vise sig selv som en af de bedste vinbønder i hele Italien, men at introducere Cabernet Sauvignon i Barbaresco er nok en af hans mest drastiske. Det har dog båret frugt, og dette kan du nu nyde udfaldet af, med denne uovertrufne Darmagi.